Hmm. Have ikke glad for at blive efterladt i en uge - og givetvis endnu mindre så, eftersom det har først regnet som bare pokker, for derefter at være absurd varmt i to dage. Argh.
Den grønne mynte er definitivt død. Prøvede at omplante et par stængler i ny jord, efter jeg havde fundet ud af de havde fanget hvad der nok har været rust. Men omplantningen skulle åbenbart heller ikke være, for de to små potter jeg havde omplantet i, var brutalt blevet hevet ned fra taget og de små stiklinger var døde-døde-DØDE.
Heh - og jeg der havde valgt at købe to slags mynte fordi de efter sigende var sådan nogle størrelser der skulle gro som ukrudt og aldrig kunne slås ned, og jeg så ville være sikker på i hvert fald to succes-historier i mit grønne eventyr. SNYDT siger jeg, SNYDT! Rust til den grønne mynte, og sidst jeg kiggede på æblemynten (i går), så det ud som om den var angrebet af bladlus. Og nok også noget svamp/rust-agtigt noget. Blrrrr! Nok altsammen godt det samme, for ellers havde jeg sikkert brugt alt mit krudt på at holde øje med dem og passe dem, istedet for at koncentrere mig om det, der har mere brug for lidt god energi lige nu.
Såsom den ene lille tomat, der er kommet frem på en af tomatplanterne. Der var oprindeligt to, men jeg blev så overrasket og glad da jeg skulle vise kæresten dem, at jeg fik vippet den ene af. UPS! Altsammen en del af at være gartner, ikke?
Esdragonen har også kunnet lide endelig at komme ud af sin lillebitte potte. Ja, shame on me, det har taget lidt tid at få den rykket.
Og ærterne, ærterne! Vi har høstet den første, og der sidder en tre-fire stykker der er ved at være klar. Og nej, på trods af tre planter bliver der vist aldrig til en gang ærtepure, rigtigt - men det er hyggeligt, og vi har helt selv lavet dem. Agtigt.:)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar